Kajakudlejning – Havkajak

Fra  Kr. 95,00 - Kr. 299,00 / Per Time

Online kajakudlejning i kanalbyen Fredericia. Kajakkerne kan lejes i både en time eller en hel dag ad gangen. Der er derfor rig mulighed for, at de mere øvede kan tage en længere tur på havet, og begynderne kan øve sig i kanalerne tæt på udlejningen.

Pris for en dag : Havkajak
1 - 10 dage : Kr. 299,00 / Dag
Time priser
1 - 3 Timer : Kr. 95,00 /Time
4 - 24 Timer : Kr. 299,00 Låst
Vælg start - dato & tidspunkt
Vælg slut - dato & tidpunkt
Antal

Kajakudledning i Fredericia

Tag på tur på egen hånd omkring Fredericia i havkajakken og oplev de smukkeste sejladsomgivelser i Danmark. Kajaksejlads er den perfekte måde at få rørt sig og samtidig få en helt særlig outdooroplevelse i vandsportens tegn.

Vælg selv hvor turen går hen og hvor lang tid du vil sejle. Det vil være oplagt at tage en tur i Fredericias Kanaler og hvis vejret tillader det, kan du tage en tur til Sandal og få en is. Vær opmærksom på strøm, vindforhold og vandtemperatur da dette har stor indflydelse på din sikkerhed. Du er altid velkommen til at tage kontakt hvis du skulle være i tvivl.

Når du lejer en kajak vil der altid være en svømmevest og pagaj med. Er det en Havkajak vil der også følge et spraydeck med.

Der er mulighed for at låne en kajakvogn, som kan bære to kajakker.

6 trin til din kajaktur

  1. Vælg udlejningsprodukt
  2. Gennemfør betaling
  3. Modtag en bekræftelse på mail
  4. Modtag en kode til kajakken på sms (der kan gå 24 timer)
  5. Hent kajakken til aftalt tid
  6. Nyd turen

*Ved bookinger, der foretages mindre end 24 timer inden sejlads, kan der med fordel ringes til +45 504 503 55

Inkluderet

Kajak

Pagaj

Spraydeck

Svømmevest

Våddragt

Du skal selv medbringe

Badetøj til at have under våddragt

Håndklæde

Madpakke / Snacks / Vand

Evt. solcreme, hat, solbriller

Praktisk

Adresse:
Kastelvej 6, 7000 Fredericia

Målgruppe:
Alle der gerne vil prøve at sejle kajak.

Tøj:
Tøj til vejret, badetøj til at have på under våddragten evt. ski undertøj hvis du skal være helt sikker på at kunne holde varmen. Hvis vejret er godt, kan der også roes i badetøj.

Faciliteter:
Omklædning og toilet til både drenge og piger.

Udstyr:
Du skal ikke tænke på at medbringe noget udstyr, alt ovenstående udstyr vil blive stillet til din rådighed. Har du selv noget af nedenstående, så skal du være velkommen til at medbringe dette. Alt vores udstyr er CE godkendt og næsten helt nyt. Vi har noget der passer stort set alle, du må meget gerne skrive i kommentarfeltet hvilken størrelse du bruger s, m, l, xl, 2xl.

Forudsætninger:
Min. alder 14 år – med en voksen.

Parkering:
Gode parkerings muligheder, tæt på isætnings området.

Kajakruter

Fredericias kanal til Sandalhavn

Turen fra Fredericia kanal til Sandal Havn er en smuk 2-3 timers kajaktur. Der er mulighed for at holde pause i Sandal Havn, hvor du kan hoppe ud af kajakken og få en is. Du skal kunne svømme, og det er vigtigt at have et basis-kendskab til kajakken, så du selv kan komme op i kajakken i tilfælde af, at du skulle falde i.

Hvem og hvad:

  • God oplevelse med gode chancer for at se marsvin
  • Især egnet til Sit on top-kajak (nybegynder)
  • Egnet til havkajak (begynder)
  • Strøm: “Går det nemt den ene vej, kan det være lidt hårdt den anden vej”
  • Vær opmærksom på skibe ved havneindløb

Østerstrand til Trelde Næs

Turen mellem Østerstand og Trelde Næs er god til heldagsture med mulighed for overnatning i shelter. Ruten starter med, at du skal transportere kajakken ned til Fredericias Dameroklub (se kort).

Hvad og hvordan: 

  • Du vælger selv, hvor lang turen skal være
  • Shelterpladser er markeret på kortet
  • Vær OBS på vindretning og styrke samt vandtemperatur
  • Sejl meget tæt på kysten

Kanalbyen til Trelde Næs

Turen fra Kanalbyen til Trelde Næs er god til heldagsture med mulighed for overnatning i shelter. Hvis du vælger at sejle rundt om Shell, så skal du være opmærksom på strømmen. Den kan være meget stærk og bevæge sig i flere retninger (se kort).

Hvad og hvordan: 

  • Du vælger selv, hvor lang turen skal være
  • Shelterpladser er markeret på kortet

Kajakrute for nybegyndere i Kanalbyen i Fredericia

1 – 2 timers kajaktræning med plads til sjov og leg. Tag evt. en bold med, for at se hvem der er den bedste “skytte”, der rammer de opstillede kajakpolomål, der findes inde i kanalerne.

  • Sjovt og for alle
  • Især egnet til Sit on top-kajak.
  • God til nybegyndere, der gerne vil prøve en havkajak
  • Chance for at se marsvin
  • Vær OBS på andre skibe ved havneindløb

Sikkerhedsinstruks

Download PDF

FAQ

Hvad er godt at medbringe til kajaktur?

Medbring:

– Behageligt tøj til at have på under tørdragten samt klipklapper eller et par gamle sportssko, som gerne må blive våde (gerne en størrelse eller to større end du plejer).

Når du har taget tørdragten på, skal du have sko eller klipklapper på, så du ikke laver hul i dragten.

– Badetøj til at have på under våddragt
– Snacks og vand
– Briller/solbriller i snor
– Evt. hue/kasket

Hvordan foregår udlejningen?

Fremgangsmåde:

  1. Lås op til det hvide skur, klæd om, tag det udstyr med som I har brug for.
  2. Lås kajakken fri, læg låsen ind i skuret. Lås skuret.
  3. Tag kajakken hen til isætningsstedet, som er 50 m længere nede af kanalen.
  4. Nyd turen.

 

Når I er færdige:

  1. Lås kajakken fast igen inden for det lejede tidsrum.
  2. Skyl dragter samt udstyr ved vandslangen, som findes ved de små haver.
  3. Kontroller, at alt udstyret er lagt pænt på plads og låsene er låst, så det hele er klar til næste udlejning.

*Sørg for at komme i land i god tid, så I kan nå at låse hængelåsen til kajakken indenfor det lejede tidsrum.

Hvordan får jeg fat i kajak, udstyr og beklædning?

Kajakken står på et stativ. For at få den fri skal du bruge den kode, du har fået tilsendt. Når du har låst kajakken fri, skal du lægge låsen ind i skuret. Husk at låse skuret igen, når du tager på vandet. Du må gerne aflægge de genstande, som du ikke vil have med på vandet, i skuret.

 

Udstyr:

I skuret finder du pagaj, svømmevest, *spraydeck, *pumpe og *paddlefloat.

*ekstra udstyr til de personer som kender det

Har du booket beklædning, (våddragt eller tørdragt) vil du også finde det i skuret.

Hvor og hvordan foregår omklædning?

Du må gerne klæde om inde i skuret. Når du er færdig, kan du tage et skyl med vandslangen evt. sammen med det udstyr, du har brugt, så det er rent til de næste, der kommer.

Hvordan virker hængelåsen og koderne?

Koder:

Koden til kajakken er aktiv i det tidsrum, hvor du har lejet kajakken.

Koden til skuret er aktivt i 60 minutter før og 60 minutter efter den lejede tid.

På den måde har I god tid til at klæde om.

 

Husk at få låst kajakken fast igen samt alt udstyret inde i det hvide skur.

Jeg vil gerne tagge Get Outdoor på mine sociale medier

Fedt at du gerne vil tagge Get Outdoor i dit opslag. Det sætter jeg stor pris på. TAK!

Instagram = #Getoutdoor.dk

Facebook = @Getoutdoor

Find kajakudledningen i Fredericia

Kontakt Get Outdoor

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Skriv, ring eller send en brevdue. Jeg sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

Kommentar til ordre

Tilkøb

Våddragt kr. 0,-, Tørdragt kr. 99,-

Du kunne også være interesseret i...