Spring til indhold
Camp Classic - 8 timers arrangement - Billede 1
Camp Classic - 8 timers arrangement - Billede 1Camp Classic - 8 timers arrangement - Billede 2Camp Classic - 8 timers arrangement - Billede 3Camp Classic - 8 timers arrangement - Billede 4Camp Classic - 8 timers arrangement - Billede 5

Camp Classic - 8 timers arrangement

Firma arrangement med naturen som base, hvor det kollegiale fællesskab styrkes med god mad og jordnære aktiviteter der er tilrettelagt, så alle kan være med.

Undervejs opstår der helt naturligt samarbejde, gode samtaler og nye sider af ens kollegaer.

Varighed

8 t.

Beskrivelse

En dag med sammenhold og fælleskab med; teambuilding, god mad og jeres egen camp i naturen

Camp Classic er til jer, der vil have mere end et par timers teambuilding. Her får I en hel dag sammen i vores Outdoor Camp ved Fredericia, hvor aktiviteter, madlavning og afslappet samvær smelter sammen til én samlet oplevelse.

I får naturen omkring jer, bålet tændt og vores store tipi som base – med komfortable rammer og en afslappet stemning, der næsten leder tankerne hen på jeres egen lille festival i naturen.

Det handler ikke om overlevelse eller om at klare sig med mindst muligt. Det handler om at komme væk fra de vante rammer, være sammen på en anden måde og få tid til både konkurrence, grin, god mad og de samtaler, der opstår, når tempoet sænkes.


Et firmaarrangement med plads til hele holdet

Camp Classic er skabt til grupper, virksomheder og teams, der ønsker en dag, hvor fællesskab, sammenhold og det at lære sine kollegaer bedre at kende som mennesker vægtes højt. 

Når relationerne bliver stærkere, skaber det samtidig et bedre fundament for samarbejde, kommunikation og trivsel i hverdagen.

Alle kan være med og aktiviteterne tilpasses altid gruppen.

Vi står for planlægning, klargøring, aktiviteter, udstyr og afvikling, så I kan koncentrere jer om det vigtigste: at være sammen, samarbejde og løse opgaverne i fællesskab.

Fra skovmandsdyst til middag omkring bålet

Vi starter dagen med en fælles kommunikationsøvelse, hvor alle deltager sammen og holdene bliver dannet. Derefter skal disse hold igennem vores konkurrence Skovmandsdyst, hvor I bliver udfordret i en række klassiske discipliner.

Der skal blandt andet dystes i stubcurling, knivkast og savning med den gamle skovmandssav. 

Det kræver ikke særlige forudsætninger, men samarbejde, kommunikation og en smule konkurrence instinkt hjælper.

Der bliver plads til både gode snakke, koncentration, grin og hygge inden dagens vindere bliver kåret.

Dagen skifter derefter karakter. Tempoet falder, bålet bliver centrum og vi samles i Outdoor Campen omkring næste fælles opgave: middagen.


En middag I selv er med til at skabe

Madlavningen er noget af det helt unikke ved Camp Classic og en vigtig del af oplevelsen.

Sammen skal I tilberede jeres egen aftensmad – Signaturretten – helt fra bunden, hvor ild, gløder og jordovn er nogle af køkkenets vigtigste redskaber.

I bliver delt op i nye hold med ansvar for forskellige dele af middagen. Her kommer kommunikation, planlægning og ansvar naturligt i spil. Retterne skal være klar på det rigtige tidspunkt, holdene skal koordinere med hinanden, og undervejs skal der træffes beslutninger og hjælpes på tværs, hvis noget ikke går helt efter planen.

Menuen består blandt andet af plankefisk tilberedt ved bålet, okseculotte fra jordovnen og æblekage til dessert. Samtidig skal der dækkes flotte borde med inspiration og materialer fra naturen.
Når en ret er færdig, er det holdets opgave at anrette den flot og præsentere den for resten af gruppen. Her må man gerne være lidt stolt af det, man sammen har skabt – for det er en særlig oplevelse at servere en middag, man selv har været med til at tilberede over bål og i jordovn.

Undervejs er der naturligvis også tid til en drink, en snak med kollegaerne og til bare at nyde stemningen i Campen.

Når maden er klar, samles vi omkring bordene i vores store tipi, hvor lyskæder, levende lys og jeres egne pyntede borde skaber nogle helt særlige rammer omkring middagen.

Her er ingen formel restaurantstemning og ingen stram dagsorden. I stedet får I god mad, levende ild, naturen lige udenfor og følelsen af sammen at have skabt aftenen – fra de første forberedelser til den sidste ret bliver præsenteret.

Der er mulighed for tilkøb af drikkevarer.  

Jeres egen Outdoor Camp for en dag

Det særlige ved Camp Classic er ikke kun aktiviteterne.

Det er rammerne omkring dem.

Vores  Outdoor Camp fungerer som jeres base gennem hele arrangementet med stor tipi, bål, spisepladser, toilet og de faciliteter, der gør det muligt at være tæt på naturen uden at give afkald på komforten.

I kan derfor nyde outdoorstemningen, selvom vejret ikke viser sig fra sin bedste side.

Stemningen er uformel og afslappet – et sted mellem outdoor, camp og en lille privat festival, hvor programmet gradvist glider over i middag og socialt samvær.

Det giver plads til, at kollegaerne lærer hinanden at kende på tværs af de roller og rutiner, der normalt præger arbejdsdagen.


Gør jer klar til en dag med autentiske oplevelser i naturen og et fællesskab med kollegaer, der bliver smedet i flammerne!

Praktisk information

Forudsætninger

Alle kan deltage

Hvem er oplevelsen for

Virksomheder og teams som ønsker at give deres medarbejdere en uforglemmelig oplevelse i naturen med fokus på den kollegiale trivsel og tryghed
Teambuildingforløb
Foreninger og netværk

Påklædning

Praktisk og behageligt tøj som I kan bevæge jer frit i og som passer til vejret

Udstyr

Vi leverer alt udstyr
Mulighed for tilkøb af drikkevare.

Program

Et typisk program

Kl. 14.00 – Velkommen i Outdoor Campen
Vi tager imod jer og introducerer dagen.

Kl. 14.00 – Skovmandsdyst
Konkurrencer, samarbejde og masser af godt humør.

Kl. 16.00 – Teamcooking og Camp-hygge
Vi tænder op, forbereder middagen og tilbereder vores signaturret sammen.

Aften – Middag og samvær i Campen
Vi spiser sammen og nyder aftenen omkring bålet og i den store tipi.

Kl. 22.00 – Tak for i dag

Inkluderet

  • Planlægning, klargøring og tilpasning af arrangementet
  • Aktiviteter, hvor alle er med på én gang
  • Fokus på inklusion, fællesskab og tryghed
  • Kommunikations- og samarbejdsøvelser
  • Opgaver, der styrker ansvarsfølelse
  • Konkrete udfordringer, der skal løses sammen
  • Skovmandsdysten
  • Teamcooking med vores Signaturret
  • Outdoor Campen som base for hele dagen
  • Toilet og øvrige campfaciliteter
  • Instruktør/guide
  • Instruktion og professionel afvikling af hele oplevelsen

Du skal selv medbringe:

  • Højt humør og store smil!

Mød os her – find dit mødested

Fredericia1 mødested

By: Fredericia Her finder du 1 mødested til denne oplevelse.

Kørsel til Fredericia fra 0 kr.